Fagligt udviklingsforløb for lærere og pædagoger

~ der arbejder med unge

4 dages forløb hvor vi kommer ud til jer og underviser

 

Processen vil være med fokus på praksis træning, fagpersonlig udvikling – samt undervisning i følgende temaer:

Temaer i et udviklingsforløb

– Grundviden om den coachende samtale og øvelser deri.  
 
– Lære effektive teknikker og metoder til den coachende samtale med unge
 
– Komme ud af ‘rådgiverfælden’ og blive mindre rådgivende og mere lyttende og coachende
 
– Træne aktiv lytten 
 
– Fokus på relationskompetence iblandt jeres personale – skabe den vigtige relation med de unge. 
 
– Konkrete øvelser til udvikling af relationskompetence, nærvær og empati

COACHING OG RELATIONSKOMPETENCE

Bevar forbindelsen med de unge og gør en forskel

 
Det er vigtigt at være fleksibel i sin kommunikationsform med unge for at bevare forbindelsen med dem. 
Unge er ofte ”ude af sig selv” i en tid med højt tempo og mange valg. 

 

Vær med til at udvikle dine elevers bevidsthed, selvindsigt og øge deres motivation gennem coaching.

Vi har megen erfaring med –  og ser det som helt grundlæggende og meget værdifuldt, at arbejde med relationernes betydning.

 

I udviklingsforløbet træner vi konkrete øvelser til udvikling af relationskompetence, nærvær og empati, som er forudsætninger for gode og nærende relationer. En træning der kan give dig og de børn og unge du omgåes fagligt og personligt, et mere stabilt ståsted og en stærkere selvfølelse der giver oplevelse af glæde, samhørighed og trivsel.

Relationskompetence kræver forankring i sig selv; at man tør stå ved sig selv. Det handler om at blive klogere på sig selv og andre, og det der foregår imellem os i relationen, fx mellem os som fagperson og de børn og unge vi møder.

Gode relationer er en forudsætning for at udvikle en positiv selvopfattelse, ruste sig og udvikle både ansvarlighed og selvstændighed.
Når du udvikler din relationskompetence med børn og unge, træner du santidig dit nærvær og din empati, og det at have en mental ro. På den måde kan du være en nærværende voksen, som inspirerer børn og unge med din naturlige måde at være på.
 
Vi har også mange års erfaring med unges indadvendthed og har derfor øvelser og værktøjer til, hvordan du kan motivere indadvendte, mere stille unge til at åbne sig, så du kan få lov at støtte og coache dem.
Jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra personalet. Som den ene af lærerne sagde, så var det et kursus, der virkelig fik sat tankerne i gang. Dejligt med de afvekslende opgaver. Så tusind tak for de gode input, som vi nu vil arbejde videre med.
Eckersberg Børneunivers, Sønderborg

Undervisere

Maya Loumari Beck er familieekspert og ildsjæl for unge mennesker. Hun er uddannet familieterapeut, kognitiv mastercoach og er stifter af virksomheden Hverdagens Helte, hvor hun siden 2005 har afholdt familie- og teenagecoaching, uddannet fagfolk i teenagecoaching og undervist på hendes kursus Teenpower, der er en udviklingsproces for teenagere.

Hun har skrevet bogen ”Teenpower- skab et teenageliv du drømmer om” er medforfatter til bogen ”Tweens”, samt medforfatter i den politiske antologi: ”Hold kæft og svar igen” om
unge og ansvar. 
Maya har 18 års erfaring med udsatte børn og unge både som voksenpædagogisk formidler med undervisning på børnehjem, i sit frivillige arbejde på Børns Vilkår hvor hun har været børne- og forældre rådgiver i 5 år samt i sit felt som ungdomscoach og familieterapeut, hvor hun møder tidens familier og børn og unge i deres daglige udfordringer og støtter dem i udvikle empati, åbne deres hjerter og ændre mønstre i deres liv sammen.

Dorthe Palkinn Sigfusson er ungecoach, underviser på Teenpower og på kurser for fagfolk. Hun har mange års erfaring indenfor undervisning af både unge og voksne i mange forskellige sammenhænge.

Dorthe har bl.a. tidligere arbejdet i udvekslingsbranchen, hvor unge mennesker tog på High School i hele verden. Her hjalp hun ofte de unge mennesker, når de havde det svært. Når de f.eks. sad i USA og følte sig helt alene i verden. 

Hun har i forbindelse med sin egen livsrejse også uddannet sig indenfor mindfulness, som hun bruger i sin undervisning og coaching af de unge.

Hun brænder især for at ruste børn og unge til livet, at give dem en tro på, at de er gode nok som de er, og at lære dem at navigere i en kompleks verden med sig selv i god behold. 

Kan bookes til jeres skole, institution, forening mv. og afholdes med minimum varighed på 2 dage
 
Skriv til os for mere info om priser og afholdelse hos jer