Lær at guide børn og unge til mere indre ro, selvværd og glæde
En-dags workshop for fagfolk og forældre
⥈⥈⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈
På workshoppen her får du inspiration og konkrete øvelser i hvordan vi bruger Hverdagens Heltes 8 Trivselsnøgler, som vi har gennemarbejdet og brugt i vores trivselsarbejde med børn og unge de sidste 16 år.
Du får inspiration og ideer til dit trivselsarbejde med tidens børn og unge eller til dit forældreskab, da Maya vil have begge vinkler med på denne workshop.
⥈⥈⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈ ⥈
Vores Trivselsnøgler er et unikt hjælpemiddel til at hjælpe unge med blandt andet:
✧ Selvværd og selvtillid
✧ Mod
✧ Livsglæde
✧ At være autentisk
✧ Styrke grænser og udtrykke behov
✧ Få mere Indre ro og balance
✧ Lære at være en leder over sine tanker
✧ Blive mere nærværende og tilstede i nuet
✧ Udvikle sociale kompetencer
✧ Åbne sit hjerte
– med mere
– I det hele taget at trives bedre i livet.
Du lærer nogle af vores Teenpower øvelser at kende, som du kan bruge direkte med de unge du arbejder med eller i mødet med dine egne børn.
♡ Alt starter indefra – indreudvikling – ydre forandringer ♡
At lære at finde ro med det der er omkring en, giver en virkelig styrke. At kunne tackle svære tider, svære følelser og uindfriede forventninger.
De unge lærer gennem øvelser i nærvær, ro, kropsbevidsthed, åndedrættets gaver osv. at deres ro er en power i deres liv.
Og når de får roen ind under huden, finder de ud af at vi menneskers personlige styrke ikke afhænger af, hvordan vi har det. Den afhænger i langt højere grad af vores evne til at rumme, hvordan vi har det.